Abonnementsbetingelser


Priser og betalingsbetingelser

Ønsker en bruger at opgradere til en Guld+ profil forudsætter det at brugeren har et abonnement. Gennemsnitsprisen starter ved kr. 99,- pr måned. Jo længere en betalingsperiode der afregnes for, jo lavere en gennemsnitlig månedspris. Vi har sammensat en række gode tilbud, sådan at du har mulighed for at vælge den opgradering, som passer bedst til dig. Eventuelle transaktionsgebyrer betales af kortholder.

Priser og betalingsbetingelser fremgår af opgraderingssiden, som kan se når du er logget på din profil, og denne er godkendt.

Den opgraderede profil er til rådighed når betalingen er gennemført, hvilket normalt sker inden for 15 minutter. Når du opgraderer din profil vil du modtage kvittering via email, som bekræfter at din betaling er gennemført.

Bemærk: Når din profil opgraderes, vil de kriterier som danner grundlag for de QuickMatch meddelelser du modtager blive skrappere, for at maksimere relevansen af disse meddelelser. Dette kan medføre at du kan modtage færre QuickMatch meddelelser efter din opgradering, men at kvaliteten som målsætning bør være højere.

Du kan under "Min profil" - "info-niveau" vælge hvorvidt du ønsker at modtage automatiske QuickMatch meddelelser eller ej, uanset om du har en standard- eller en opgraderet profil.

Fortrydelsesret

Til dit abonnement er knyttet den lovbestemte fortrydelsesret på 14 dage. Du kan kun fortryde, hvis du ikke har taget dit abonnement i brug indenfor de 14 dage. Du tager dit abonnement/din serviceydelse i brug i samme øjeblik du gennemfører købet på www.datingtid.dk. Ønsker du at udnytte fortrydelsesretten, må du straks efter køb logge af og ikke logge på igen og kontakte kundeservice for at informere, at du har fortrudt dit køb. Da du har indgået en aftale om et abonnement, er der kun fortrydelsesret ved aftalens indgåelse og ikke i forbindelse med den løbende betaling. Her gælder de almindelige opsigelsesbetingelser som anført nedenfor.

Abonnementsbetingelser

Alle abonnementer forlænges automatisk ved udløb af hver betalingsperiode, indtil brugeren opsiger sit abonnement. Eventuelle transaktionsgebyrer betales af kortholder.

Såfremt dit betalingskort udløber i abonnementsperioden, vil abonnementet automatisk blive opsagt ved udløb, og du har herefter mulighed for at tegne nyt abonnement med dit nye betalingskort. Du har også mulighed for selv at opsige dit abonnement, og forny det med nyt betalingskort, når du ønsker det.

Opsigelse af abonnement

En bruger kan til enhver tid opsige sit abonnement med virkning fra udgangen af den aktuelle betalingsperode.

Et abonnement kan ikke opsiges med tilbagevirkende kraft, men den købte Guld+ profil vil være til rådighed indtil abonnementsperioden udløber.

Når et abonnement er opsagt, vil der ikke blive foretaget yderligere fornyelser og dermed opkrævninger. Du kan altid vælge at genaktivere dit abonnement, hvis du efterfølgende får behov for det.

Bemærk venligst, at et abonnement ikke opsiges ved at deaktivere/sætte en opgraderet profil på pause.

Sådan opsiger du et abonnement: Log på din profil - gå til indstillinger - vælg "status" - vælg "Opsigelse Guld+ abonnement". Her kan du både opsige og genaktivere dit abonnement.

DatingTid.dk
CVR: 42840645
International Online Services ApS
Maglebjergvej 6, 2800 Lyngby
Telefon 27 13 60 01

Henvendelser bedes rettet via email: hej@datingtid.dk

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os.