Sikker dating - brug din sunde fornuft når du dater


Der hænder desværre at nettet bliver misbrugt, og at nogle af de profiler man møder på sin vej er falske (eller såkaldt scam-profiler). Uanset om du møder disse her på siden, på Facebook, Instagram eller andre steder, har denne type profiler som regel til formål at snyde dig på den ene aller anden måde.

Vi gør hvad vi kan for at ekskludere denne type profiler i opløbet, men nogle gange slipper de gennem nåleøjet. Du kan hjælpe os ved at anvende "Anmeld"-funktionen, der er placeret nederst ved alle profiler. Der udover bør du altid huske følgende enkle grundregler, når du færdes på internettet:

Forbliv anonym indtil du er sikker

Al dialog mellem DatingTids medlemmer er fra vores side anonym. Din virkelige identitet er beskyttet, indtil du selv vælger at give dig tilkende. Indtil du har haft en rimelig dialog med et andet medlem, bør du være påpasselig med at give oplysninger som emailadresse, bopæl, arbejdsplads, internetsider eller andet, som kan sætte et andet medlem i stand til at kontakte dig personligt, uden at du ønsker det. Dette gælder både i din profil og i dine indledende beskeder til medlemmet.

Lidt for påtrængende

Hvis et medlem er for påtrængende og på en lidt mistænkelig måde beder dig om personlige oplysninger, eller som du fornemmer forsøger at narre dig til at udlevere disse, så afbryd kontakten til medlemmet. Du kan evt. vælge at blokere for medlemmet, eller i grelle tilfælde anmelde medlemmet til vores fake-fighter.

Start forsigtigt

Når du starter dialog med en ny person, så er det godt at være lidt skeptisk. På alle datingsider findes der "fake-profiler" som ikke er dem, de udgiver sig for at være. Lyt til din mavefornemmelse, og afbryd forbindelsen hvis du føler dig usikker på situationen.

Send aldrig penge til et medlem

Lad være med at sende penge til et andet medlem. Uanset hvor god og hjerteskærende forklaring du har fået, så er der med stor sikkerhed tale om et medlem der ikke har reelle hensigter, og som udgangspunkt er det et af de kraftigste advarselssignaler om at der er tale om en fake-profil.

Markant aldersforskel

Vær på vagt, hvis du får besked fra et medlem som er markant yngre eller ædre end dig.

Pas på fuskere

Ligesom når du går i byen, besøger natklubber, diskoteker eller hvad du nu plejer, så findes der også på nettet mennesker, som snyder, lyver og bedrager deres omgivelser. Derfor skal du også på nettet bruge din sunde fornuft, og holde dig langt væk fra denne type mennesker, hvis du er så uheldig at støde ind i dem undervejs.

Giv dig god tid

Du skal ikke have travlt. Lad dig ikke presse, til at tage forhastede beslutninger. Giv dig al den tid du behøver, så du kan på et indtryk af om den person du er i kontakt med virker ærlig og pålidelig. Personer som lyver om f.eks. sin alder, lyver måske også om så meget andet. Skriv med hinanden i en god periode, sådan at du kan få et godt og mere stabilt billede af hvem det er, du har med at gøre.

Billeder

De fleste vil gerne fremstå bedst muligt, og mange medlemmer har virkelig flotte billeder på deres profil. Det mest almindelige er dog, at billederne bærer præg af at det er "hjemmefotograferet". Professionelle modelfotos bør give anledning til forsigtighed.

Manglende billeder

Det er gratis at uploade billeder på DatingTid. Der er altså ikke nogen grund til at ikke give sig tilkende med fotos. Når man er i dialog med et andet medlem, er det betryggende at kunne få et visuelt indtryk af hvad det er for en person, gerne med billeder fra flere forskellige miljøer. Hold dig ikke tilbage med at opfordre andre medlemmer til at uploade profilfotos og billeder til deres fotoalbums.

Lad være med at mødes før du er helt klar

En af de stærke sider ved dating på nettet er, at medlemmerne har mulighed for at lære hinanden at kende, inden de mødes. Via skriftlig dialog kan mange holdninger og principper efterprøves overfor hinanden, og man kan finde ud af om ens grundværdier passer nogenlunde til hinanden. Når du føler dig klar, så er det tid til at aftale det første møde, som jo på godt og ondt kan vende op og ned på de forestillinger i begge har haft, på baggrund af jeres dialog. Aftalt altid jeres første møder et sikkert sted, f.eks. offentlige steder som caféer, parker eller lignende.

Giv kærligheden en chance

Trods alle disse advarsler, kan du godt give kærligheden en chance. Gå til den med sund skepsis, så du kan få samme gode oplevelser ud af det, som de tusindevis andre medlemmer får det, hver eneste dag

God fornøjelse